Deepfake

En deepfake er et billede, en video eller en lydoptagelse, der er skabt eller manipuleret ved hjælp af kunstig intelligens, og som viser en virkelig person i en situation eller får personen til at sige ting, der aldrig har fundet sted. Oftest bliver et ansigt overført til en anden krop. Begrebet kombinerer „deep learning”, en metode inden for maskinlæring, med „fake”, der betyder forfalskning.

To måder, det rammer medvirkende på

Den første måde er velkendt: En persons ansigt bliver uden vedkommendes viden indsat i seksualiseret materiale. For medvirkende betyder det, at forfalskninger kan cirkulere under deres navn og vise indhold, som de aldrig har optaget eller godkendt, for eksempel handlinger, der står på deres No-List.

Den anden måde bliver ofte overset: Ægte optagelser af medvirkende bruges som krop, hvorpå ansigtet af en anden, uvedkommende person bliver sat. Også i dette tilfælde bliver dit materiale brugt til noget, du ikke har givet samtykke til.

Dertil kommer et tredje, kontraktmæssigt niveau. Med tilstrækkeligt mange optagelser kan der trænes en digital kopi, som skaber nye scener, uden at du nogensinde igen står foran kameraet.

Det skal du være opmærksom på i kontrakten

Læs klausulen om brugsrettigheder grundigt. Problematiske er formuleringer, der tillader redigering „i enhver teknisk form”, brug „til alle kendte og fremtidige metoder” eller udtrykkeligt træning af AI-systemer og skabelse af syntetisk indhold. Seriøse kontrakter regulerer dette udtrykkeligt og udelukker det eller honorerer det særskilt. Hvis du er usikker, så spørg skriftligt, og få svaret skrevet ind i kontrakten. Indlægget Modelkontrakten forklaret afsnit for afsnit forklarer, hvordan en kontrakt er opbygget.

Lovgivningen i hovedtræk

En deepfake krænker retten til eget billede og den almindelige personlige ret. Det medfører civilretlige krav om forbud, sletning og under visse omstændigheder erstatning. Spredning af seksualiserede forfalskninger uden samtykke kan desuden være strafbar. På europæisk plan gælder der også oplysningskrav for bestemt AI-genereret indhold. Retsområdet udvikler sig hurtigt, og det kan betale sig at søge juridisk rådgivning i det enkelte tilfælde.

Hvis der dukker en forfalskning op

• Gem kilderne med adresse, dato og skærmbillede, før du anmelder noget.
• Anmeld indholdet til platformen. Store platforme forbyder ikke-samtykkebaserede syntetiske intime billeder i deres retningslinjer.
• Anmod om fjernelse via en Takedown-anmodning og om afindeksering hos søgemaskiner.
• Anmeld forholdet til politiet, især hvis forfalskningen er forbundet med afpresning.
• Informer produktionen, hvis ægte materiale fra en optagelse er blevet brugt. Som rettighedshaver kan den desuden gå videre med sagen.

Det er ikke altid muligt at genkende forfalskninger. Tegn kan være unaturlige overgange ved hårgrænsen og hagen, flimrende kanter, uoverensstemmende lys eller tatoveringer og modermærker, der mangler eller sidder det forkerte sted. For at anmelde det behøver du dog ikke bevise, at det er en forfalskning. Det er tilstrækkeligt, at du ikke har givet samtykke til offentliggørelsen.

Rådgivningscentre mod digital vold hjælper også i forbindelse med deepfakes. Det vigtige er: En forfalskning er ikke en følge af dit arbejde, men et overgreb begået af andre.