Formidlingsaftale

En formidlingsaftale er den aftale, hvor nogen påtager sig at få en aftale mellem to andre parter på plads, for eksempel en optagelse mellem dig og en produktion, og kun bliver betalt, hvis det lykkes. Formidleren bliver ikke selv part i den formidlede aftale.

Tre involverede, to aftaler

Ved en formidling er der altid mindst to separate retsforhold. Det ene består mellem formidleren og ordregiveren, det andet opstår først gennem formidlingen: modelaftalen mellem dig og produktionen. Honorar, rettigheder og grænser reguleres i den anden aftale, ikke i den første.

Formidlingsaftalen siger derfor kun lidt om optagelsen. Den regulerer, hvad formidleren er ansvarlig for, hvornår formidleren har optjent sit vederlag, og hvilke oplysninger formidleren må videregive, for eksempel dit sedcard eller din tilgængelighed.

For dig er det en vigtig rettesnor. Din kontraktpart ved optagelsen er produktionen. Hvis honoraret udebliver, eller en klausul ikke overholdes, skal kravet rettes mod produktionen. Agenturet kan hjælpe med at følge op, men hæfter ikke automatisk for fejl begået af produktionen.

Hvem ordregiveren er, afgør omkostningerne

En formidlingsaftale kan indgås af begge sider. Hvis produktionen beder et agentur om at finde passende medvirkende, betaler den også vederlaget. Sådan arbejder vi: Produktionen betaler agenturet, og Ansøgning, sedcard og formidling er gratis for ansøgere.

Hvis du selv beder en formidler om hjælp, kan der opkræves et formidlingsprovision. Typisk er det en procentdel af honoraret, som kun forfalder ved bookinger, der faktisk bliver indgået. Indlægget Hvem betaler hvem forklarer, hvordan betalingsstrømmene i branchen går, og hvordan du opdager dobbelte fradrag.

I tysk ret minder denne konstruktion om en mægleraftale: Det er resultatet, ikke indsatsen, der honoreres. Et gebyr, der forfalder uafhængigt af en booking, for eksempel for at blive optaget i et kartotek, passer ikke til denne grundmodel og bør gøre dig mistænksom.

Afgrænsning i forhold til agenturaftalen

Begreberne bruges ofte i flæng. Som grov tommelfingerregel vedrører en formidlingsaftale enkelte aftaleindgåelser, mens en agenturaftale vedrører en varig repræsentation med yderligere forpligtelser som planlægning af aftaler, rådgivning eller tilgængelighed omkring optagelsen. I praksis indeholder mange agenturaftaler formidlingsklausuler, og hvilket begreb der står på papiret, er mindre vigtigt end indholdet.

Hvad der skal fremgå tydeligt af aftalen

• hvem ordregiveren er, og hvem der skal betale vederlaget
• hvornår vederlaget opstår, altså kun ved en vellykket booking
• hvor stort det er, og hvad det beregnes ud fra
• om honoraret udbetales direkte til dig eller gennem formidleren
• om du samtidig selv eller gennem andre må formidles til bookinger

Hvis honoraret går gennem formidleren, bør der fastsættes en frist for viderebetalingen. Ved vores bookinger betales der via bankoverførsel inden for 14 dage; kontant betaling tilbydes ikke. Dette opslag forklarer begrebet og erstatter ikke juridisk rådgivning.