Branchemesser: hvad de er gode til

Branchemesser er i den tyske erotikbranche det sted, hvor produktioner, platforme, forhandlere og medvirkende står samme sted én gang om året. For nogle er det en arbejdsdag med et resultat, for andre en dyr udflugt. Og for alle gælder et punkt, som let overses i forventningens glæde: Hvis du besøger en messe, opgiver du din anonymitet. Dette indlæg beskriver nøgternt, hvad der sker der, hvem der får noget ud af det, hvad besøget koster, og hvordan du håndterer fotos og besøgende. Vi nævner ikke konkrete messer og datoer, fordi det ændrer sig løbende.

Hvad der faktisk sker på en branchemesse

På området foregår tre ting parallelt. For det første faghandelen: Produktionsselskaber, platforme, distributører, studier samt leverandører af teknik og tilbehør står ved stande og taler med forretningspartnere. For det andet publikumsprogrammet: sceneoptrædener, autografsessioner, fotomuligheder og salgsstande. For det tredje sideforretningen i kanten: samtaler, der opstår ud af begge dele.

For medvirkende er især den første del interessant, men den foregår som regel ikke spontant. Produktioner kommer med kalendere, ikke med åbne ører. Hvis du vil føre samtaler der, aftaler du dem på forhånd og møder op ved standen på det aftalte tidspunkt.

Hvem der får noget ud af besøget

Der er tre grupper, for hvem en messe er arbejdstid og ikke fritid.

• Dem, der er booket. Optræden, autografsession eller bemanding af en stand med kontrakt, honorar og klart definerede opgaver. Eventledsagelse uden seksuelle handlinger ligger typisk på 200 til 500 euro pr. dag.
• Dem, der markedsfører sig selv. Hvis du driver din egen kanal, møder du både publikum og platformskontakter på én gang. Det kan betale sig, hvis kanalen allerede fungerer.
• Dem, der har konkrete aftaler. To eller tre samtaler, der er aftalt på forhånd, med produktioner, som allerede er interesserede i dig.

Hvem det ikke kan betale sig for at besøge messen

For begyndere uden portfolio giver en messe som regel ikke noget. Årsagen er enkel: Der er ikke noget at vise frem og ingen anledning til en samtale. Hvis du går hen til en stand og præsenterer dig, bliver du henvist til ansøgningsformularen — det sted, hvor vejen også kunne være begyndt uden rejseudgifter.

Dertil kommer et andet problem. På messer henvender man sig til dem, der virker nye, og ikke altid på vegne af produktioner. Tilbud, der gives mundtligt ved en messestand, er svære at kontrollere og svære at dokumentere. Hvis du endnu ikke har erfaring med kontrakter, er du strukturelt dårligere stillet i denne situation. Vejen via en dokumenteret ansøgning og en casting på et aftalt sted er mere holdbar som begyndelse, og hvilke produktionsformer der kan komme på tale, står på siden om produktionerne.

Hvad et messebesøg koster

Du betaler selv for transport, billet og overnatning, så længe du ikke er booket. Ved en messe i en anden by bliver det hurtigt til to dage uden indtægter og med udgifter. Forplejning og garderobe kommer oveni.

Det er kun anderledes, hvis du er booket. Så står der i kontrakten, hvem der betaler for transport og indkvartering, hvor længe du skal være til stede, hvad du skal lave, og hvad der udtrykkeligt ikke hører til dine opgaver. Uden disse punkter bør du ikke acceptere en messeaftale — mundtlige aftaler holder ikke længe i en hal med flere tusinde besøgende.

Anonymitet og messebesøg udelukker hinanden

Det er dette indlægs vigtigste udsagn, derfor står det her uden omsvøb: Hvis det er vigtigt for dig, at bekendte, familie eller arbejdsgivere ikke får noget at vide om dit arbejde, skal du ikke tage til en branchemesse.

En messe er et offentligt rum. Alle besøgende har et kamera i lommen, optagelser bliver offentliggjort på netværk under arrangementet, sceneprogrammer bliver filmet, pressen har adgang, og navneskilte bærer fulde navne, hvis du ikke udtrykkeligt beder om noget andet. Hvis du står der, bliver du fotograferet — også i baggrunden af billeder, som andre tager.

Et kunstnernavn beskytter kun navnet, ikke ansigtet. Og billeder, der først er blevet spredt, kan ikke trækkes tilbage. Hvis du arbejder under pseudonym og uden et genkendeligt ansigt, er et messebesøg den mest effektive måde at opgive denne beskyttelse på. Hvad der er muligt og ikke muligt ved anonymt arbejde, står i indlægget om anonymt arbejde.

Der findes alternativer, som ikke kræver denne pris: aftalte samtaler uden for området, møder i studier og videoopkald. For de fleste fagsamtaler er det alligevel den mere praktiske form.

Håndtering af fotos og besøgende

Hvis du er booket eller bevidst beslutter dig for at besøge messen, skal du afklare tre punkter på forhånd.

• Fotos. Aftal, om det er tilladt at tage billeder med dig, i hvilken form, og om offentliggørelse er inkluderet. Ved bookinger hører det hjemme i kontrakten, ikke i en samtale ved standen.
• Fysisk kontakt. Berøringer er ikke en del af et foto. Et nej er lige så tilladt på en messe som på et set, og et standteam har ansvaret for at håndhæve det.
• Grænser og ledsagelse. Skriv ned, hvad du gør, og hvad du ikke gør, og gå ikke alene. En ledsager er lige så fornuftig på en messe som til en casting.

Til forberedelsen kan du bruge samme systematik som til optagedage: Skriv ned, hvad der er tilladt, og meddel det på forhånd i stedet for at beslutte det i situationen. Indlægget om ja-nej-måske-listen viser, hvordan det ser ud i praksis.

Hvad der faktisk kommer ud af messekontakter

Kontakter opstår hurtigt på en messe og forsvinder lige så hurtigt igen. Hvis du fører tredive samtaler på én dag, husker du tre næste morgen. Derfor er det ikke standen på området, men opfølgningen, der afgør det: Notér lige efter hver samtale, hvem du talte med, i hvilken funktion, og hvad der blev aftalt. To sætninger i telefonen er nok.

Kontakt dem skriftligt i dagene efter med en kort påmindelse om samtalen og de oplysninger, der er nødvendige for en besættelse. Det er på dette tidspunkt, at en kontakt bliver til en forespørgsel — eller ikke bliver til noget.

Det, du derimod ikke bør gøre, er at indgå aftaler på området. Tidspunkter, indhold og honorarer, der aftales mundtligt mellem to sceneprogrammer, kan sjældent leve op til det, der senere står i kontrakten. En messesamtale er en begyndelse, ikke en aftale.

Den nøgterne vurdering

Messer er en markedsplads for folk, der allerede er på markedet. De forkorter vejen, hvis du har noget at tilbyde, og de skaber synlighed, hvis du ønsker synlighed. De er ikke en vej ind, ikke en erstatning for en ansøgning og ikke en mulighed for at blive opdaget.

Hvis du overvejer at tage af sted, så beslut dig ud fra tre spørgsmål: Har jeg aftaler på forhånd? Kan jeg bære udgifterne, uden at dagen behøver at kunne betale sig? Og kan jeg holde ud at være offentligt genkendelig den dag? Hvis svaret er ja til alle tre, giver en messe mening. Hvis svaret på det sidste spørgsmål er nej, er svaret entydigt.