Dine grænser først: ja-nej-måske-listen før den første optagelse

Der er forskel på „Det ville jeg ikke gøre“ og en liste, der ligger på bordet før optagelsen begynder, og som alle har læst. Forskellen afgør, om din grænse holder, hvis der opstår tvivl. At fastlægge grænser før en pornooptagelse handler ikke om at huske et par røde linjer, men om at skrive dem ned, så en produktionsleder, der ikke kender dig, kan forstå dem uden at spørge igen. Det er netop det, ja-nej-måske-listen gør: Den forvandler en følelse til et arbejdsdokument. Her kan du læse, hvordan du opbygger den, hvor konkret den skal være, hvordan den bruges på settet, og hvordan du senere ændrer den.

Hvorfor mundtlige aftaler ikke er nok

På settet er der larm, der improviseres, og der kommer folk til, som ikke var med til forsamtalen. Det, du sagde til instruktøren om morgenen, ved kameramanden ikke om eftermiddagen. En skriftlig liste løser dette problem, fordi den eksisterer uafhængigt af, hvem der lytter lige nu.

Den anden grund er vigtigere: Det er sværere at sige nej i situationen end på forhånd. Når man står i et rum fuld af mennesker, der venter på en, mens teknikken kører, og dagen er knap, siger man lettere ja end ved køkkenbordet. Listen flytter beslutningen til køkkenbordet — til et sted, hvor ingen venter, og intet står stille.

Derudover er der en effekt, som mange ikke forventer: En ansøgning med klare grænser er lettere at besætte end en, hvor alt står åbent. Produktioner planlægger ud fra oplysninger, ikke gæt. Den, der skriver, hvad der ikke finder sted, får ikke færre henvendelser, men mere passende henvendelser.

De tre kolonner

Ja — det gør du, uden at nogen behøver at spørge. Det står på listen, så produktionen kan planlægge. Denne kolonne er ikke en forpligtelse for altid, men en oplysning om din aktuelle holdning.

Måske — det kan komme på tale, men kun efter aftale, med de rigtige personer og under bestemte betingelser. Denne kolonne er den vigtigste, for her står det, der skal drøftes i stedet for at blive taget for givet. Skriv betingelsen med: „kun med X“, „kun hvis det er aftalt på forhånd“, „kun uden ansigt“. Et måske uden betingelse er værdiløst på settet, fordi det dér bliver læst som „det skal nok gå“.

Nej — det finder ikke sted. Uden begrundelse, uden diskussion. Et nej i denne kolonne bliver ikke genforhandlet på settet, og det kan heller ikke ændres mod et ekstra honorar. Hvis nogen tilbyder flere penge for en udelukket handling, er det ikke et bedre tilbud, men et advarselssignal.

Hvad der skal stå på den

Tænk i kategorier, ikke i enkelttilfælde. Denne opdeling har vist sig nyttig:

• Handlinger: Hvad finder sted, og hvad gør ikke. Så konkret som muligt — „ikke noget voldsomt“ er ikke en brugbar angivelse.
• Personer: Hvem optager du med, og hvem gør du ikke. Køn, antal, konkrete navne.
• Synlighed: Ansigt ja eller nej, synlige eller skjulte tatoveringer og modermærker, genkendelige omgivelser.
• Krop: Områder, der ikke må berøres eller vises. Også det, der virker småt, hører hjemme her.
• Sprog: Hvad der må siges, og hvad der ikke må siges. Bestemte tiltaleformer er for nogle et klart nej — det er en legitim grænse.
• Udnyttelse: Hvilke kanaler, hvilken periode, hvilket område. Det hører hjemme i kontrakten, men også her, fordi det er den samme beslutning. Hvad der konkret reguleres, står i indlægget om brugsrettigheder.

Hvor konkret er konkret nok

Testen er enkel: Kan en person, der ikke kender dig, udlede af din angivelse, hvad vedkommende må gøre, og hvad vedkommende ikke må gøre? „Ingen kvælning“ er konkret. „Ikke noget, der gør ondt“ er det ikke, fordi din og min opfattelse af det kan være forskellig. Overalt, hvor smerte, fastholdelse eller ydmygelse berøres, kan det betale sig at nævne det enkelte tilfælde i stedet for at danne en samlebetegnelse.

Den omvendte retning er lige så nyttig. En kort opregning af det, der udtrykkeligt ikke finder sted — i branchen kaldet en No-List — er ofte mere nyttig for castingen end tre sider med ja’er. Den forhindrer, at du bliver foreslået til en forespørgsel, der fra starten ikke passer.

Sådan bruges den på settet

Før optagelsen begynder, gennemgår produktionsledelsen listen med dig — højt og foran alle involverede. Det fastlægges, hvem der er din kontaktperson, hvis noget ikke passer. Og der aftales et ord, som straks stopper optagelsen.

Et Safeword er ikke noget dramatisk. Det er et værktøj, ligesom „cut“ er det. Den, der bruger det, behøver ikke at forklare hvorfor. Hvad der sker bagefter, hvem der sætter optagelsen i gang igen, og hvordan den mistede tid håndteres, beskrives i indlægget om afbrydelse på settet.

Hos os er listen en del af kontrakten. Den har derfor ikke status som en anmodning, men som en aftale: Det, der er udelukket dér, bliver ikke krævet. Hvilke regler der desuden gælder for hver optagelse — kondompligt, testfrister, mindst tre personer ved castingen — står på siden om sikkerhed på filmsettet.

Samtykke gælder ikke hele dagen

Samtykke er ikke noget, man giver én gang om morgenen, og som derefter gælder indtil fyraften. Det er situationsbestemt og kan altid trækkes tilbage, også midt i en scene, også selv om den samme handling var i orden to timer tidligere.

I praksis betyder det: Listen er den nedre grænse for din beslutningsfrihed, ikke den øvre. Den fastlægger, hvad der slet ikke længere behøver at blive drøftet. Den fratager dig ikke retten til alligevel at sige nej den dag — og et ja på listen er ikke et argument imod et nej på settet.

Hvis en grænse alligevel er blevet overskredet, er listen det dokument, som hændelsen kan dokumenteres ud fra. Hvordan det går videre bagefter, hvilke indberetningsveje der findes, og hvad det betyder for produktionen, står i indlægget om vejen bagefter.

Listen må gerne ændre sig

I begge retninger. Efter den tredje optagelse ved du bedre, hvad der passer dig — så flytter noget sig fra „Måske“ til „Ja“. På samme måde kan noget flytte sig fra „Ja“ til „Nej“, fordi det føltes anderledes end forventet. Det er normalt og kræver ingen begrundelse.

Den ændres mellem optagelserne, ikke under en optagelse. En uformel mail til os er tilstrækkelig, og den nye version gælder fra den næste forespørgsel. For en igangværende kontrakt er det afgørende, hvad der forelå ved kontraktens indgåelse — derfor kan det betale sig at læse listen én gang før hver aftale i stedet for at udfylde den én gang og derefter glemme den.

Det, der ikke sker, er, at nogen på settet forsøger at flytte en grænse, fordi scenen angiveligt ellers ikke fungerer. En produktion, der ser anderledes på det, er en produktion, vi ikke formidler til.

Skabelon

Efter ansøgningen sender vi dig en skabelon med omkring 60 forudformulerede punkter, som du kan sætte kryds ved. Du udfylder den i ro derhjemme, ikke under samtalen. Punkter, hvor du endnu ikke ved det, må du gerne lade stå åbne — et åbent svar er mere ærligt end et forsigtigt ja, som du ikke ønsker at fastholde på settet.

Den sendes ikke til andre end den produktion, du faktisk optager med. Ikke til et kartotek, ikke til andre agenturer og ikke som prøveeksemplar til interesserede. Hvis du trækker dig, slettes den sammen med dine øvrige oplysninger.